|
Før du planlægger rejsen, er det en god idé at tjekke
Udenrigsministeriets rejsevejledninger:
http://www.um.dk
Her kan du få råd og vejledning om sikkerhedssituationen i et antal land.
Her findes også links til andre landes rejsevejledninger.
Vær sikker på, at dit pas er gyldigt i hele den
periode, du rejser. I en del lande skal det gælde mindst 6
måneder ud over rejsens varighed, for at du kan få indrejsetilladelse.
Vær også opmærksom på, at USA har fået nye pasregler. Læs mere på
www.politi.dk >
borgerservice > pas! Bemærk, at pas skal medbringes ved rejser til Schengenlandene, selvom
grænsekontrollen mellem disse lande er ophævet. Pas godt på dit pas.
Det er penge værd på det sorte marked. Tag fotokopier af pas,
sygesikringsbevis, kørekort m.v. med hjemmefra og gem dem et andet sted end
originalerne.
Hvis dit pas forsvinder, skal du først henvende dig på
den nærmeste politistation. Har de ikke fundet det, skal du kontakte
nærmeste danske konsulat eller ambassade. Her kan du søge om et
hjemrejsedokument, hvis du har en erklæring fra politistationen om, hvordan
du har mistet passet.
Nogle lande kræver visum. Få oplysninger om
hvilke hos rejsebureauet, på landets ambassade eller hos Udenrigsministeriet
- se:
http://www.um.dk
Nogle lande kræves det, at der er nøjagtigt samme
navn i pas, visum og på fx rejsechecks og flybilletter. Vær opmærksom på dette i forhold til
mellemnavne, navneskift m.v.
|